Mindeplader til minde om ofre for femicide
Siden 2023 har Femicide Watch samarbejdet med designer Lise Skovgaard, som står bag den kunstneriske udformning af mindepladerne. Lise Skovgaard, uddannet fra KEA i 2020 og founder af brandet Lise Skovgaard, har skabt et unikt design, der ærer ofrene og sætter fokus på femicide i Danmark. Om mindepladerne for tæller hun:
"Inspirationen stammer oprindeligt fra snublestenene, men mindepladen har fået sit eget særlige udtryk og betydning. Den skulle være æstetisk enkel, men samtidig bidrage til oplysning og øget synlig hed omkring kvindedrab i Danmark."
Støttet af Helsefonden
Helsefonden har ydet støtte til Femicide Watch' vidensindsats og forebyggelsen af kvindedrab i Danmark. Med deres donation har vi været i stand til at samle omfattende viden om danske drab og af holde en række foredrag rundt om i landet om drabsforebyggelse. Vi har en ambition om at samle 1 procent af den danske befolkning i det voldsforebyggende arbejde blandt andet igennem oplæg og udstillinger om femicides på lokale biblioteker i Danmark. Helsefondens støtte har været afgørende for at øge opmærksomheden på problematikken og for at fremme initiativer, der kan hjælpe med at forhindre fremtidige drab. Helsefondens bidrag har ikke kun gjort det muligt at dokumentere og analysere de tragiske hændelser, men også at dele denne viden med lokalbefolkningen, politikere og andre interessenter gennem vores foredragsrække. Dette har skabt en vigtig platform for dialog og bevidsthed, som er nødvendige skridt i arbejdet mod at forebygge kvindedrab i Danmark.
Mindepladeprojektet arbejder på et overordnet plan for at forebygge volden i samfundet gennem synlighed og oplysning, og på et personligt plan for at mindes de dræbte kvinder. Følg med på vores sociale medier for at se, hvornår vi kommer ud omkring dig med oplæg og mindeplader.